Artival 2016 Artist Profiles (Dansk)

ART

cucina celeste

Alessandra Sicuro: Født i Italien i 1959. Alessandra Sicuro begyndte sin kunstneriske karriere i Italien i 1986, og hun har nu et atelier i Århusgade i København, hvor hun jævnligt udstiller. Hun har en universitetsgrad i engelsk og spansk litteratur, og arbejder med maleri, illustrationer og poesi. Hendes kunst er relateret til hendes interesse i modernistisk poesi, avantgarde kunst og eventyr. “Jeg søger kulturel bevidsthed, integritet, ærlighed i udtrykket og undren,” siger hun.

Under ARTIVAL, udstiller Alessandra Sicuro sine værker på PH-Caféen.

 

photo_2016-07-10_01-10-54

Arsalan Chalabi: Født i 1986 i Kurdistan, Iran. “Jeg tror, at kunst og litteratur kan stoppe mennesker fra at dræbe og ødelægge hinanden,” siger digteren og maleren Arsalan Chalabi. Som social aktivist i byen Boukan, lykkedes det ham at udstille kunst og udgive digte – uden for det iranske regimes radar. Han måtte forlade Iran i 2014 efter at være blevet fængslet og truet af sikkerhedsstyrker på grund af deltagelse i anti-ISIS demonstrationer. Arsalan Chalabi søger i øjeblikket politisk asyl i Danmark.

Under ARTIVAL, er Arsalan Chalabis malerier udstillet på PH-Caféen.

 

 

Repetition the past

Awang Behartawan: Født i Indonesien i 1970. Awang Behartawan er uddannet i grafisk design fra Modern School of Design i Indonesiens kulturelle hovedstad, Yogyakarta. Fraktaler og andre grafiske former er gennemgående motiver i hans kunst. Awang Behartawan bor og arbejder som kunstner i Danmark.

Under ARTIVAL kan Awang Behartawans værker opleves på Global Art Gallery i Vanløse.

 

 

Kolah

Behnaz: Født i Iran i 1969. Behnaz forlod Iran som teenager og har boet i blandt andet Tyskland, USA, Qatar og Kazakhstan, før hun slog sig ned i Danmark i 2014. Behnaz arbejder fuldtids som kunstner og er specialiseret i de 15.-17. århundredes flamske og italienske mestres teknikker. Dagdrømme og det indre børn spiller en stor rolle i Behnaz’ nuværende arbejde.

Under ARTIVAL kan Behnaz’ kunst opleves på Global Art Gallery i Vanløse

 

Copy of The Wait (40 x 60 cm)

Evangelene Subashini Paul: Født i 1971 i Sri Lanka. Evangelene Subashini Paul har fulgt i fodsporene på sin mor, der var autodidakt kunstner. Under borgerkrigen i Sri Lanka forlod Evangelene Subashini Paul landet for at bosætte sig i Canada, hvor hun siden har forfulgt en karriere som advokat. Evangelene Subashini Paul flyttede til Danmark i 2013, på grund af et ægteskab med en dansker, og læser nu en kandidat i jura ved Københavns Universitet, men samtidig har hun har aldrig opgivet maleriet og skabelsen af kunst.

Under ARTIVAL, er Evangelene Subashini Pauls klare og farverige malerier udstillet på PH-Caféen

 

 

Derobade #2 99x118 cm collage acrylic on canvas

Josette Simon-Gestin: Født i Frankrig i 1958. “Jeg stiller altid spørgsmål til, hvem jeg er, og hvor jeg kommer fra som person og kunstner”, siger billedkunstner Josette Simon-Gestin. Hun har studeret kunst i Rennes og arbejdet som kunstner i USA, Østrig og Italien. Josette Simon-Gestin er særligt interesseret i sammenhænge mellem kreativitet, barndom og multikultur – et emne som gav hende et Bresler-residensophold i USA. Josette Simon-Gestin har boet i Danmark siden 2013, og under ARTIVAL kan hendes farverige malerier ses på Global Art Gallery i Vanløse.

 

nearnorreport

Kathryn Kurtz: Født i USA i 1995. Selvom Japan gav Kathryn Kurtz hendes første inspirationer, så besluttede hun at afslutte sine studier i Architecture Technology i København. Akvarel er Kathryn Kurtz’ foretrukne kunstneriske udtryk, og hun tegner skitser og maler malerier i sin fritid.

Kathryn Kurtz udstiller på Café Mandela under ARTIVAL.

 

 

 

Dronning Margrethe II

Saif Aldeen Tahhan: Født i Syrien i 1990. Den syriske kunstner Saif Aldeen Tahhan blev verdenskendt med sin fotoserie ‘Syria Go’, der med Pokemon Go som ramme viser billeder af den barske virkelighed i det krigsramte Syrien. Saif Aldeen Tahhan har en diplomuddannelse i grafisk design og har boet i Danmark siden 2014.

Under ARTIVAL udstiller Saif Aldeen Tahhan på Kulturstationen Vanløse og Café Mandela.

 

 

Copy of Screen shot 2016-08-30 at 1.47.11 PM

Zahr Miro: Født i Syrien i 1990. En sort tank står over for en balletdanser, klædt i lyseblå tøj, i en af Zahr Mirós akvareller. Zahr Miro flygtede krigen i Syrien og har allerede udstillet i Danmark siden hun kom hertil i september 2015. Hun drømmer om at åbne sit eget kunstgalleri i Aalborg, hvor hun bor.

Zahr Miro udstiller på Café Mandela under ARTIVAL.

 

 

ANIMATION

Comp 2

Wael Toubaji: Født i Syrien i 1984. Wael Toubaji er uddannet fra Painting Department og Faculty for Fine Arts fra Damascus Universitet i 2007, og han blev senere uddannet i pixilations animation i Syrien. Siden kom han til Danmark, og her har han undervist i animationsfilm på Vestjyllands Højskole og arbejder i øjeblikket som freelance animation filmskaber. Under ARTIVAL vil Wael Toubaji udstille på Råhuset.

 

 

PHOTOGRAPHY

????????????????????????????????????


Angelique Sanossian: Født i Syrien i 1984. Angelique Sanossian er uddannet fra Southampton Solent University i England, og har taget undervisning og kurser i professionel fotografering i Syrien og England. Efter at have tilbragt det meste af sit liv i Syrien har hun siden 2014 boet i København. Skygger, kroppe og lys er de vigtigste ingredienser i Angelique Sanossian’s fotografier, som hun udstiller på Råhuset under ARTIVAL.

 

 

 

Manko Power Girl - Copenhagen Pride 2014.

Bente Jæger: Født i Norge i 1967. Med studier i professionel “still”-fotografering og kunstfotografering fra Danmark og USA Bente Jæger har nu en kommunikationsvirksomhed i Danmark og Norge. De sidste to år har hun forsket i flygtningekrisen og har fulgt flygtninge og frivillige og masser af demonstrationer med sit kamera, mens hun dokumenterede og gemte billederne til et fremtidig bogprojekt og udstilling.

Bente Jæger udstiller på Råhuset under ARTIVAL

 

 

Copy of image

Martin Lønstrup Esquives: Født i Sverige i 1981. Martin Lønstrup Esquives er multimedie designer og autodidakt fotograf. “Min drøm har altid været at gøre en forskel med min fotografering,” siger han.

Martin Lønstrup Esquives udstiller på Råhuset under ARTIVAL.

 

 

 

Thumbnail Warrior Mayra Navarrete

Mayra Navarrete: Født i El Salvador i 1965. Selvom Mayra Navarrete ikke har nogen formel uddannelse indenfor fotografering, så skaber hun portrætter af mennesker med stor følsomhed og intensitet. Hun er født og opvokset i El Salvador og har boet i USA, Mexico, Indien og siden 2015 i Danmark.

Mayra Navarette udstiller på Råhuset under ARTIVAL.

 

 

 

POETRY

jan pet khortoJan Pêt Khórto: Født i Syrien i 1986. Jan Pet Khórto er forvist syrisk-kurdisk digter og forfatter fra Aleppo, Syrien. I en alder af 15 år, startede Jan Pet Khórto med at skrive digte, som en reaktion på den politiske undertrykkelse på syrerne i almindelighed og i særdeleshed kurdernes. Fem af hans digtsamlinger er siden blevet forbudt i Syrien. Som en af de overlevende på en flygtningebåd, som sank mellem Grækenland og Tyrkiet, kom han til Danmark i 2009. I 2015 udgav Jan Pet Khórto udgav sin digtsamling ‘Edens Vugge – Viskende Skabner fra Syrien.’ Under ARTIVAL, læser Jan Pêt Khórto op af sine digtsamlinger i Natkirken i Vor Frue Kirke.

 

Arash

Arash Sharifzadeh Abdi: Født i Iran i 1972. Arash Sharifzadeh Abdi har studeret persisk sprog og kultur på Københavns Universitet og har flittigt skrevet og digtet siden. Arash Sharifzadeh Abdi blev kendt gennem sin første poesibog på dansk, ‘Kvasidansk’ fra 2009, og i 2015 udgav han digtsamlingen ‘Songs to Freya’. Arash Sharifzadeh Abdi kom med sin familie til Danmark, som flygtning fra Iran-Irak-krigen.

Under ARTIVAL, læser Arash Sharifzadeh Abdi op fra sine digtsamlinger i Natkirken i Vor Frue Kirke.

 

Christina Englund

Christina Englund: Født i Danmark i 1974. Christina Englund er dansk digter, og hun havde sin debut på Gyldendal i 1992. Romanen ‘Dør til et værelse’ fra 2008 blev godt modtaget af kritikerne. Hun har samarbejdet med klassiske og rytmisk/ elektroniske musikere og deltaget i mange koncerter i Danmark.

Under ARTIVAL, læser Christina Englund op fra sine digtsamlinger i Natkirken i Vor Frue Kirke

 

 

MUSIC

_DSC0054Mikkel Andersen: Født i Danmark i 1972. Mikkel Andersen er en klassisk guitarist, og han er uddannet fra musikkonservatorier i Danmark og Royal College of Music i London. Han har spillet koncerter i Sydamerika, USA, Canada, Cuba, Grønland, Rusland, Baltikum, Spanien og mange andre lande.

Mikkel Andersen vil akkompagnerer tre digtere i Natkirken under ARTIVAL.

 

14055609_1041128135923702_942869847_nNour Amora: Selvom den hædrede klassiske guitarist Nour Amora ikke engang har boet i Danmark i et år, så har han allerede har allerede spillet med de bedste i dansk musik, blandt andet Søs Fenger og Simona Abdallah. Nour Amora har syrisk-palæstinensisk baggrund, og han er medlem af Syndicate – en eksklusiv gruppe af Syriens bedste musikere, og han underviser også børn ved Velkomsthuset, på Ottiliavej i Valby, i hvordan man spiller guitar.

Nour Amora har en jam session med gæster på Café Mandela under ARTIVAL.

 

 

FILM

Malek

Malek Shafi’i: Født i Afghanistan. “Jeg ved, hvad det betyder at være og leve som flygtning. Jeg krydsede adskillige grænser, som mange flygtninge gør disse dage,” siger filminstruktør, og grundlægger af Afghanistan Human Rights Film Festival, Malek Shafi’i. Ved at vise sin dokumentarfilm “End of the Earth ‘om sin egen erfaring som flygtning i 2001, ønsker Malek Shafi’i at vise sin medfølelse med alle, der forlader deres hjem på grund af krig.

Malek Shafi’i vil introducere ‘End of the Earth’ ved den åbne filmfremvisning under ARTIVAL på Café Mellemrummet.

Save

Save